Har du behov for billig gulvafslibning priser er Byens Gulvfirme den rette gulvpartner

Olie, gulvolie og oliebehandling af trægulve

Olie og oliebehandling er en behandling hvor gulvolie påføres træet. Et trægulv mættes med olie som giver en holdbar og brugervenlig gulvoverflade som er let at rengøre.

Olie og gulvolie

Olie og gulvolie er en god overfladebehandling til trægulve. Har du et gulv som trænger til en opfriskning? så kan olie og oliebehandling være en rigtig god løsning. Normalt vælges der imellem lak, olie, lud, sæbe eller voks som alle er gode behandlingstyper med hver deres fordele og ulemper. Så afhængig af dine ønsker og drømme om dit nyrenoveret trægulv kan du få en overfladebehandling som passer lige netop til dine behov.

Gulvolie er in

Oliering af trægulve udføres med en gulvolie som er fremstillet af vegetabilske olier. Der findes lidt forskellige typer af gulvolie som hver især passer til givne træsorter og gulvenes brug. I Danmark er der især 3 fabrikker som laver gulvolie og som er verdensledende på netop gulvolie. Junckers, TripTrap og Faxe laver særdeles gode gulvolier som helt klart kan anbefales, og som vi benytter i vores lille gulvfirma. Hvilken gulvolie der passer bedst til netop dit trægulv er bedst at lade være op til en fagmand idet det kan have fatale følger at benytte en forkert olie. Der findes en del gulvolier på markedet som er særdeles dårlige og som kan købes i detailhandlen. Det anbefales derfor gør-det-selv folk at benytte en gulvolie fra en af de 3 ovenneævnte producenter.

Hvad gør olien?

Olie og oliebehandling går ind og mætter træet og skaber en slidstærk overflade. Første afslibes gulvet så den gamle overflade fjernes og så porrerne i træet åbnes. Herefter lægges der et tykt lag olie ud på gulvet som træet får lov til at stå og suge og absorbere. Når træet er mættet og ikke kan absorbere mere, fjernes den overskydende gulvolie så det ikke hærder ovenpå gulvet. Det er mening at olien skal hærde nede i træet og med det naturlige fedtstof lukke træets porrer så det bliver smudsafvisende og rengøringsvenlig samt let at vedligeholde. Herefter påføres en meget tyndtflyden olie som også kaldes en plejeolie. Viser det sig at der er nogle steder som den tyktflydende olie har mættet vil plejeolien lige gå ind og klare det sidste. Herefter skal gulvet tørre i 24 timer hvorefter det er klart til brug. Visuelt vil gulvet komme til at fremstå tørt og rustikt, men såfremt der ønskes en blank overflade kan gulvet poleres op og blive nærmest som et lakeret gulv. Det er dog de færreste af vore kunder der ønsker den blanke løsning idet de netop har valgt gulvolie for at få det eftertragtede naturlige og rustikke look. I forbindelse med oliering af trægulve tilrådes det at afslibe og oliebehandle tilstødende dørtrin og trappetrin for at få en bedre helhed i boligen som sådan.

Hvid olie

Gulvolie er som udgangspunkt en klar olie som ved påføring går ind og farver træet en anelse. Overfladen vil blive en smule honningfarvet hvor åretegninger og strukturer samtidig bliver betydelig mere markant. Ønskes der derimod et lysere gulv med olie, er det muligt at ludbehandle overfladen først. Lud er en kemi som tilføres træet og modarbejder de naturlige garvesyre i træets ved. Herved undgås at træets naturlige pigmenter trænger op til overfalden og giver det den kendte trægule farve. Har du ønsker om et gulv med hvid patina, kan hvid olie anvendes. Der kan også benyttes en hvid lak eller hvid lud afhængig af hvor hvidt gulvet skal være. De danske og skandinaviske træsorter er i sig selv lyse og med det hvide touch giver det en fantastisk rumvirkning og patina. Det er også muligt at indfarve træ og trægulve i mørkere farver anhængig af temperament. Det er ofte noget der udføres for at imitere eksotiske træsorter som teak, mahogni eller palisander. Det er også muligt at indfarve i pangfarver som blå, rød og grøn. Kontakt hellere en fagmand eller byggemarked for nærmere oplysninger om de mang muligheder for indfarvning.

 

Top